Historien bag
FAVN Familieliv er grundlagt med en overbevisning om, at trivsel i småbørnsfamilien ikke opstår i et vakuum — at et fokus på viden, fællesskab og omsorg gør en reel forskel — og at det er muligt at arbejde forebyggende, så flere familier oplever et familieliv i trivsel.
FAVN bygger på tre søjler:
Forskningsbaseret viden om graviditet og familieliv
Kropslige og meditative praksisser
Fysiske fællesskaber
Hos FAVN tror vi på, at overgangen til forældreskabet skal tages alvorligt og mødes med den opmærksomhed, den fortjener.
Vidensgrundlaget
Hos FAVN arbejder vi videns- og forskningsbaseret, hvilket betyder, at vi baserer vores workshops og forløb på den aktuelle forskning inden for felter som gravidtet, familieliv og trivsel. Vores vidensgrundlag bygger på en tværfaglig forståelse af graviditet og familieliv og trækker derfor på både psykologiske, sociologiske og filosofiske tilgange. Vi beskæftiger os særligt med begrebet matrescence, der beskriver de hormonelle, identitetsmæssige og sociale transformationer en kvinde gennemlever i overgangen til forældreskabet.
FAVN trækker yderligere på viden inden for yoga, meditation og åndedrætsteori, som bidrager med praksisnære redskaber til kropsbevidsthed, nærvær, stressreduktion og følelsesmæssig regulering. Disse perspektiver understøtter vores helhedsorienterede tilgang til graviditet, fødsel og familieliv.
Forskning kan og bør aldrig stå alene. Derfor er vores deltageres perspektiver, erfaringer og input en grundsten i den løbende udvikling af FAVNS koncepter.
Hvis du er nysgerrig på, hvilken forskning og viden FAVNS arbejde er baseret på, er du altid velkommen til at kontakte os.
FAVN’s blog
Afbud og ændringer
Når du tilmelder dig et FAVN-forløb, reserveres din plads til hele forløbet, og betalingen sker ved tilmelding.
Afmelding fra hele forløbet
Ved afmelding mere end 14 dage før forløbets start refunderes det fulde beløb.
Ved afmelding 7–14 dage før forløbets start refunderes 50 % af beløbet.
Ved afmelding mindre end 7 dage før forløbets start refunderes beløbet ikke.
Afbud til enkelte gange
Hvis du bliver forhindret i at deltage i en enkelt session, refunderes denne som udgangspunkt ikke, da pladsen er reserveret til dig gennem hele forløbet.
Ved sygdom, fødsel eller andre særlige omstændigheder er du altid velkommen til at kontakte FAVN. Vi forsøger så vidt muligt at finde en god løsning.
Du er også velkommen til at overdrage din plads til en anden, hvis vedkommende opfylder eventuelle krav til det pågældende forløb. Overdragelse skal altid aftales med FAVN på forhånd.
Afbud skal meddeles skriftligt på mail: amandarayjohnsen@gmail.com